For patienter

Når man bliver behandlet hos en tandlæge, er der altid en risiko for, at der kan ske en skade. Det er imidlertid ikke alle skader, du kan få erstatning for i henhold til Lov om Klage- og erstatningsadgang.

Først og fremmest er det en forudsætning, at det skal være overvejende sandsynligt, at der er sket en skade som følge af tandbehandlingen eller mangel på samme.

Dernæst fremgår det af loven, at du har ret til erstatning, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

  • Hvis en erfaren specialist ville have handlet anderledes, og skaden derved ikke var sket (specialistreglen).
  • Hvis skaden skyldes fejl og/eller svigt i medicinsk udstyr f.eks. knækket rodfil (apparaturreglen).
  • Hvis skaden kunne være undgået ved at man havde valgt en anden ligeværdig behandlingsmetode (anden ligeværdig metode).
  • Hvis der er tilstødt en komplikation, der er mere omfattende end hvad man som patient med rimelighed må tåle (tålereglen).

Læs mere om betingelser for erstatning her >>