Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Uddrag af loven, der omhandler behandlingsskader:

I medfør af § 41) i lov nr. 430 af 10. juni 2003, § 642) i lov nr. 547 af 24. juni 2005, § 110, stk. 23), i lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 49, stk. 24), i lov nr. 523 af 6. juni 2007, § 9, stk. 25), i lov nr. 706 af 25. juni 2010 og § 496) i lov nr. 593 af 14. juni 2011, bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:

Kapitel 3

Patientforsikring

Dækningsområde

§ 19. Der ydes erstatning efter reglerne i dette kapitel til patienter eller efterladte til patienter, som på Færøerne påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign. , som er foretaget

1) på et sygehus eller på vegne af dette,

2) af sundhedspersoner og andet personale som led i den præhospitale indsats efter lov om sygehusvæsenet på Færøerne,

3) af autoriserede sundhedspersoner ansat i tandplejen efter lagtingslov om børne- og ungdomstandpleje, af sundhedspersoner i forbindelse med levering af forebyggende  sundhedsydelser til børn og unge efter lagtingslov om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, i hjemmesygeplejen efter lagtingslov om hjemmesygeplejerskeservice eller i forbindelse med genoptræning, fysioterapi, behandling for alkoholmisbrug og lægelig behandling af stofmisbrug, eller på vegne af disse,

4) (sættes ikke i kraft for Færøerne),

5) af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner og kommunelæger,

6) af læger, der uden at være kommunelæger foretager vaccination i henhold til lagtingslov om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme, eller 

7) af læger, der uden at være kommunelæger virker som vagtlæger.

8) (sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 2. Med patienter sidestilles personer, der deltager i sundhedsvidenskabelige forsøg, der ikke indgår som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom. Det samme gælder for donorer, hvorfra der udtages væv og andet biologisk materiale.

Stk. 3. Dette kapitel gælder tillige for patienter, der modtager vederlagsfri behandling eller tilskud til behandling på sygehuse, klinikker m.v. i udlandet efter lov om sygehusvæsenet på Færøerne.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, hvilke områder der er omfattet af stk. 1-3.

Stk. 5. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan henlægge behandlingen af sager efter dette kapitel helt eller delvis til en privat institution. Ministeren for sundhed og forebyggelse indgår i så tilfælde de nødvendige aftaler herom.

Stk. 6. Henlægger ministeren for sundhed og forebyggelse behandling af sager efter dette kapitel til en privat institution, finder forvaltningsloven anvendelse for institutionens virksomhed.

Stk. 7. Henlægger ministeren for sundhed og forebyggelse sine beføjelser efter stk. 5 til en privat institution, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen.

Erstatningsberettigende skader

§ 20. Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af følgende måder:

1) Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling el.lign. , hvorved skaden ville være undgået,

2) hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign. ,

3) hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed stående behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville have været lige så effektiv til behandling af patientens sygdom, eller

4) hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behandling indtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om, hvilke skader der efter stk. 1 nærmere er omfattet af loven. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse skader efter stk. 1, nr. 3, er undtaget fra dette kapitel.

§ 21. Skade som følge af, at der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, erstattes kun i de i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde.

Stk. 2. Ved ulykkestilfælde, der ikke omfattes af § 20, stk. 1, nr. 2, ydes erstatning kun, hvis skadelidte er under behandling m.v. på et sygehus og ulykken er indtruffet inden for dettes område under sådanne omstændigheder, at sygehuset måtte antages at have pådraget sig erstatningsansvar herfor efter almindelige erstatningsretlige regler.

Stk. 3. Erstatning efter dette kapitel ydes ikke for skader, der skyldes egenskaber ved de lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling el.lign.

§ 22. Til de af § 19, stk. 2, omfattede forsøgspersoner og donorer ydes erstatning for enhver skade, som kan være forårsaget af forsøget eller af udtagelsen af væv m.v., medmindre det er overvejende sandsynligt, at skaden har anden årsag.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke ved skader, der omfattes af § 21, stk. 3.

Stk. 3. Til de af § 19, stk. 2, omfattede bloddonorer ydes erstatning for skader, der påføres de pågældende ved ulykkestilfælde i forbindelse med transport til en aftalt eller rekvireret tapning i blodbank eller ved mobil blodbank, medmindre donoren forsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Der ydes dog ikke erstatning efter 1. pkt., såfremt bloddonoren er berettiget til erstatning for skaden efter anden lovgivning.

§ 23. Det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter dette kapitel, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patientforsikringsforeningen eller til de private institutioner, hvortil behandlingen af sager efter dette kapitel er henlagt i medfør af § 19, stk. 5.

Erstatningsudmåling m.v.

§ 24. Erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i den for Færøerne gældende lov om erstatningsansvar.

Stk. 2. Erstatning m.v. efter stk. 1 ydes, såfremt den overstiger 10.000 kr. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte kun ydes, såfremt skaden har medført uarbejdsdygtighed eller sygdom ud over en nærmere fastsat periode, der højst kan udgøre 3 måneder.

Stk. 3. Stk. 2 samt regler fastsat i medfør af stk. 2 finder ikke anvendelse på skader, der omfattes af § 22, stk. 1 eller stk. 3, jf. § 19, stk. 2.

Stk. 4. Erstatning ydes ikke til dækning af regreskrav.

§ 25. Erstatningen til patienten eller dennes efterladte kan nedsættes eller efter omstændighederne helt bortfalde, hvis patienten forsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

§ 26. I det omfang patienten eller dennes efterladte har fået eller har krav på at få erstatning i henhold til § 24, kan erstatningskrav ikke rejses mod nogen, der måtte have pådraget sig erstatningsansvar for skaden.

§ 27. Hvis den, der efter almindelige erstatningsregler måtte have pådraget sig erstatningsansvar over for patienten eller dennes efterladte, er omfattet af § 19, kan ydelser i henhold til § 24 kun danne grundlag for regreskrav, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

§ 28. I det omfang der er erstatningsansvar efter reglerne i lov om produktansvar, gælder reglerne i §§ 26 og 27 ikke.

Erstatningsordningens organisation

Erstatningspligt

§ 29. Pligt til at yde erstatning efter dette kapitel har:

1) Driftsansvarlige for offentlige sygehuse og den præho­spitale indsats efter lov om sygehusvæsenet på Færøer­ne.

2) Driftsansvarlige for offentlige sygehuse for skader i forbindelse med behandling, som et sygehus m.v. i ud­landet er ansvarligt for efter § 19, stk. 3.

3) Driftsansvarlige for den kommunale tandpleje, syge-hustandplejen, forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, hjemmesygeplejen, genoptræning, fysioterapi, behandling for alkoholmisbrug og lægelig behandling for stofmisbrug.

4) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

5) De færøske sundhedsmyndigheder, hvor en privatprak­tiserende autoriseret sundhedsperson eller kommunelæ­ge har sin praksis, eller hvor et privat sygehus eller en privat klinik m.v. er beliggende, eller hvor en læge, der uden at være kommunelæge virker som vagtlæge, eller hvor en læge, der uden at være kommunelæge foretager vaccination i henhold til lagtingslov om gratis vaccina­tion mod visse smitsomme sygdomme, jf. dog stk. 2.

6) (sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 2. I det omfang behandlingen af sager efter dette kapitel henlægges til en privat institution efter § 19, stk. 5, kan ministeren for sundhed og forebyggelse bestemme, at pligten til at yde erstatning efter dette kapitel påhviler den pågældende institution eller de pågældende privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, som institutionen repræsenterer.

Stk. 3. Såfremt de færøske sundhedsmyndigheder efter stk. 1, nr. 5, i gentagne tilfælde har ydet erstatning for skader forvoldt af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, private sygehuse m.v., er de færøeske myndigheder forpligtet til at indberette dette til Sundhedsstyrelsen med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte tilsynsmæssige foranstaltninger i medfør af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for, hvornår indberetning til styrelsen skal foretages.

Forsikringspligt

§ 30. Krav om erstatning efter dette kapitel skal være dækket af en forsikring i et forsikringsselskab, jf. dog § 31, stk. 1.

Stk. 2. Forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel, skal underrette Patientforsikringsforeningen herom.

Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter de årlige dækningssummer for de i stk. 1 nævnte forsikringer.

Stk. 4. Dækningssummer fastsat i medfør af stk. 3 reguleres efter reglerne i § 15 i den for Færøerne lov om erstatningsansvar.

Stk. 5. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter bestemmelser om forsikringspligtens gennemførelse, herunder minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes tegning af forsikringer omfattet af dette kapitel. Ministeren fastsætter herunder bestemmelser om,

1) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel, i fællesskab yder erstatning i tilfælde af overtrædelse af stk. 1,

2) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel, i fællesskab yder erstatning i tilfælde, hvor den enkelte driftsansvarliges erstatningspligt overstiger forsikringens dækningssum fastsat i medfør af stk. 3,

3) at forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel, og selvforsikrende myndigheder i fællesskab yder erstatning efter § 24, hvor det ikke er muligt med rimelig sikkerhed at udpege den erstatningspligtige efter § 29.

Stk. 6. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter bestemmelser om maksimering af den fælles erstatningsforpligtelse efter stk. 5, nr. 1-3.

Stk. 7. Præmier for forsikringerne tillægges udpantningsret og kan inddrives på Færøerne ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

§ 31. De færøske sundhedsmyndigheder er undtaget fra forsikringspligten efter § 30.

Stk. 2. Landsstyremedlemmet for finansanliggender kan godkende, at færøske sundhedsmyndigheder efter aftale overtager forsikringspligten efter § 30, stk. 1, for de private driftsansvarlige, jf. § 29. Overtagelsen kan kun ske for de private driftsansvarlige, som udøver virksomhed inden for de færøske sundhedsmyndigheders område.

Stk. 3. De færøske sundhedsmyndigheder kan kræve omkostningerne ved de i stk. 2 nævnte forsikringsordninger dækket hos de private driftsansvarlige, der er omfattet af ordningerne.

Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter de årlige dækningssummer for de i stk. 2 nævnte forsikringer.

Stk. 5. Dækningssummer fastsat i medfør af stk. 4 reguleres efter reglerne i § 15 i den for Færøerne gældende lov om erstatningsansvar.

Stk. 6. § 30, stk. 5, nr. 1 og 2, samt stk. 6, finder ikke anvendelse, såfremt et de færøske sundhedsmyndigheder efter stk. 2 har overtaget forsikringspligten.

Stk. 7. Der er udpantningsret for de i stk. 3 nævnte omkostninger.

Patientforsikringsforeningen

§ 32. Forsikringsselskaber, som har tegnet forsikringer for Danmark og Færøerne omfattet af dette kapitel, og selvfor-sikrende færøske sundhedsmyndigheder, selvforsikrende re­gionsråd og selvforsikrende kommunalbestyrelser opretter i fællesskab en patientforsikringsforening og vælger en besty­relse for foreningen. Ministeren for sundhed og forebyggel­se kan fastsætte regler om, at staten kan blive medlem af be­styrelsen.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter vedtægter for foreningens styrelse og virksomhed. Udgifter til foreningens drift samt udgifter, der i øvrigt pålægges for­eningen efter dette kapitel, afholdes af forsikringsselskaber­ne og selvforsikrende myndigheder efter en fordeling, som fastsættes i vedtægterne.

Stk. 3. Patientforsikringsforeningen afgiver en årlig rede­gørelse til ministeren for sundhed og forebyggelse om sin virksomhed.

Sagernes behandling

§ 33. Patientforsikringsforeningen modtager, oplyser og afgør alle erstatningssager efter dette kapitel. Foreningen kan efter nærmere bestemmelse i vedtægterne bemyndige de enkelte forsikringsselskaber og selvforsikrende myndighe­der til selv at oplyse og afgøre nærmere beskrevne sagsty­per.

Stk. 2. Patientforsikringsforeningen kan lade vidner afhø­re ved byretten på det sted, hvor de bor.

Stk, 3. Patientforsikringsforeningens afgørelser meddeles vedkommende forsikringsselskab, staten eller selvforsikren­de myndigheder, regionsråd eller kommunalbestyrelse, som herefter skal udbetale de fastsatte ydelser.

Paiientskadeankencevnet

§ 34. Ministeren for sundhed og forebyggelse nedsætter et patientskadeankenævn, der består af en formand og et af mi­nisteren for sundhed og forebyggelse fastsat antal næstfor­mænd og beskikkede medlemmer.

Stk. 2. Formanden og næstformændene, der udnævnes af ministeren for sundhed og forebyggelse, skal være dommere og kan være dommere fra de overordnede retter. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af Sundhedsstyrelsen, regions­rådene i forening, KL (Kommunernes Landsforening), Ad­vokatrådet, Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrå­det.

Stk. 2. Formanden og næstformændene, der udnævnes af ministeren for sundhed og forebyggelse, skal være dommere og kan være dommere fra de overordnede retter. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af Sundhedsstyrelsen, regions­rådene i forening, KL (Kommunernes Landsforening), Ad­vokatrådet, Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrå­det.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen udpeger for de faglige områder, hvor det findes nødvendigt for sagemes behandling, et antal sagkyndige medlemmer, der alle er fagligt uddannede, jf. stk. 4.

Stk. 4. Nævnet sammensættes i sager vedrørende Færøer­ne af

I) formanden eller en næstformand,

2) 2 sagkyndige medlemmer udpeget af Sundhedsstyrel­sen efter stk. 3 afhængigt af sagens faglige karakter,

3) 2 medlemmer udpeget af regionsrådene i forening,

4) 1 medlem udpeget af Advokatrådet,

5) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet og

6) 1 medlem udpeget af Danske Handicaporganisationer.

Stk. 5. Formanden eller vedkommende næstformand af­gør, inden for hvilket fagligt område eller områder sagkyn­dige medlemmer efter stk. 4 skal deltage ved afgørelsen af den enkelte sag.

Stk. 6. Nævnet er beslutningsdygtigt, såfremt nævnet ved afgørelsen af den enkelte sag består af en formand eller næstformand samt mindst 4 medlemmer, heraf mindst 1 medlem efter stk. 4, henholdsvis nr. 2, 3 og 4, samt I med­lem efter stk. 4, nr. 5 eller 6.

Stk. 7. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan be­myndige nævnets formand eller en næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.

Stk. 8. Nævnets formand eller vedkommende næstfor­mand kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af sager.

Stk. 9. Nævnets medlemmer udpeges for 4 år. Finder ud­pegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til pe­riodens udløb.

Sth. 10. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter efter forhandling med nævnet dettes forretningsorden.

Stk. 11. Patientombuddet stiller sekretariatsbistand til rå­dighed for nævnet.

Stk. 12. Reglerne i § 18 finder tilsvarende anvendelse for afholdelsen af udgifter til drift af nævnet.

§ 35. De afgørelser, der træffes efter § 33, kan indbringes for Patientskadeankenævnet, der har den endelige admini­strative afgørelse. Patientskadeankenævnet kan tillægge en klage opsættende virkning.

Stk. 2 Klage til Patientskadeankenævnet indgives inden 3 måneder efter, at klag eren har fået meddelelse om afgørel­sen.

Stk. 3. Patientskadeankenævnet kan se bort fra overskri­delse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

§ 36. Patientskadeankenævnets afgørelse kan indbringes for retten, der kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen. Stk. 2. Indbringelse skal ske inden 6 måneder efter, at af­gørelsen er meddelt.

§ 37. Patientforsikringsforeningen kan af kommunalbe­styrelser, de færøske sundhedsmyndigheder og andre ved­kommende, herunder sygehuse, institutioner, behandlende læger m.v. samt den skadelidte, forlange meddelt enhver op­lysning, herunder sygehusjournaler, journaloptegnelser m.v., som foreningen skønner, er af betydning for behandling af sager efter dette kapitel.

Stk. 2 Patientforsikringsforeningen skal afgive de oplys­ninger til Patientskadeankenævnet og Ministeriet for Sund­hed og Forebyggelse, som er nødvendige for disse myndig­heders varetagelse af opgaver efter dette kapitel.


§ 59. Erstatningskrav efter kapitel 3 skal være anmeldt til Patientforsikringsforeningen senest 3 år efter, at den erstat­ningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden.

Stk. 2 Forældelse af erstatningskrav indtræder dog senest 10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget.


§ 64. Følgende forskrifter, der er udstedt efter loven, gæl­der også for Færøerne:

1) Bekendtgørelse nr. 1703 af 22. december 2010 om fi‑
nansiering af Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Di­sciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemid­delskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn.

2) Bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2010 om ik‑
ke-autoriserede persongrupper inden for sundheds­væsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Disci­plinærnævns virksomhed.

3) Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinær­nævn.

4) Bekendtgørelse nr. 1446 af 15. december 2010 om af‑
grænsning af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og behandlingen af klager over privat-praktiserende tandlæger.

5) Bekendtgørelse nr. 1445 af 15. december 2010 om of­fentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssa­ger på sundhedsområdet.

6) Bekendtgørelse nr. 1206 af 7. december 2009 om ved­tægter for Patientforsikringsforeningen.

7) Bekendtgørelse nr. 1099 af 12. december 2003 omhenlæggelse af behandlingen af sager efter lov om pa­tientforsikring til Dansk Tandlægeforenings Patie­ntskadeforsikring og Tandskadeankenævnet.

8) Bekendtgørelse nr. 1097 af 12. december 2003 om dækningsområdet for lov om patientforsikring.

9) Bekendtgørelse nr. 1096 af 12. december 2003 om forretningsorden for Patientskadeankenævnet.

10) Bekendtgørelse nr. 195 af 11. marts 1997 om forret­ningsorden for Lægemiddelskadeankenævnet.

11) Bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2011 om administra­tion af sager om lægemiddelskadeerstatninger.

12) Bekendtgørelse nr. 315 af 4. maj 1992 om forsikrings­pligtens gennemførelse efter lov om patientforsikring.

13) Vejledning nr. 125 af 25. juni 1992 om erstatningskri­terier i patientforsikringsloven.